Guitarsolo/improvisation
Guitarsolo/improvisation henvender sig til dig, der ønsker at lære at spille
guitarsolo. I kursusforløbet vil vi gennemgå en lang række skalaer og
teknikker såsom kirketonearterne, pentaton skalaer, harmonisk og
melodisk mol, heksatoniske skalaer, arpeggios, kvartakkorder,
alternate- speed- og economypicking, hammer ons, pull offs, bends
og i det hele taget ruste dig til at fyre den fede solo af uanset genre.
Ved hjælp af praktiske øvelser vil vi arbejde med frasering, dynamik og timing og
således ikke bare opgradere din guitarteknik, men styrke hele dit musikalske
fundament. Med i kursusgebyret får du en ”music-minus-one” CD, som du kan øve dig til hjemme fra gang til gang. Der bliver dog også tid til at performe for hinanden og ikke mindst modtage konstruktiv kritik fra underviseren og de øvrige kursusdeltagere.